Michel Houellebecq og hans inspirationskilder
125 kr.
Beskrivelse
Du kender sikkert Michel Houellebecq, der anses for én af de vigtigste franske forfattere i de seneste 50 år. Enten elsker man ham eller også hader man ham. Michel Houellebecq er provokerende og fascinerende. I sine bøger balancerer han mellem kynisme og sårbarhed, humor og alvor, teknologi og ensomhed.
I november 2025 udkom en ny bog af Michel Houellebecq på dansk, som paradoksalt nok er Michel Houellebecqs debutbog fra 1991: H.P. Lovecraft – imod verden, imod livet. Første tre år senere fik Houellebecq sin egentlige debut med Udvidelse af kampzonen og siden Elementpartikler og Underkastelse fra 2015. Men hvem er Houellebecqs inspirationskilder?
Freddy Hagen, litteraturkritiker ved tidsskriftet Pio, vil forsøge at besvare spørgsmålet ved at se nærmere på to forfattere, amerikanske Lovecraft (1890 -1937) og franskmanden Joris-Karl Huysmans (1848-1907), hvis værker gennemstrømmes dekadent æstetik, sort humor og metafysisk længsel. Med Huysmans giver Hagen os en ny nøgle til at læse eller genlæse Frankrigs nok mest originale nulevende forfatter og hans ubarmhjertigt-ironisk afdækning af menneskets skrøbelighed i det 21. århundrede.
Arrangementet er støttet af Frederiksbergfonden
Dato: 8. maj
Sted: Information følger
Entré: 125kr


