Historien om “Den nye Triumfbue”

125 kr.

Beskrivelse

Filmen “Den nye Triumfbue”, der bliver vist i 30 danske biografer fra januar 2026, er blevet et kæmpehit i Frankrig. De franske anmeldere står i kø for at hylde filmen om den danske arkitekt og professor, Johan von Spreckelsen, der i 1983 vandt udbuddet om at bygge “den nye triumfbue” i Paris.

Filmen er primært baseret på den franske forfatter Laurence Cossés roman “La grande arche” fra 2016. Her fremstilles  Spreckelsen som en sær snegl, en nøgenbader, der ikke er i stand til at begå sig, og som forlader byggeprojektet i utide og ender med at begå selvmord året før, at bygningsværket står færdigt i 1987.

En god historie. Problemet er, at den ikke er sand. Ifølge Dan Tschernia er romanen og følgelig filmen visse steder fri fantasi og dermed et karaktermord på en af det tyvende århundredes store arkitekter.

Dan Tschernia var i 1980erne kultur- og presseråd på den danske ambassade og knyttede et professionelt venskab med den prisbelønnede arkitekt samt lavede en dokumentarfilm om Spreckelsen. I kølvandet på Cossés roman skrev han bogen “Spreck” for at rehabilitere den danske arkitekt.

Der vil blive vist klip fra Tschernias dokumentarfilm om Spreckelsen

Arrangementet er støttet af Frederiksbergfonden

Husk at forny dit medlemskab for 2026!

Endnu ikke medlem?
Send en mail til franskesaloner@gmail.com med dit navn og adresse og
indbetal kontingent på mobilePay 590651 eller på konto 9570 1333 6172
MELD DIG IND VIA MOBILEPAY I DAG: 590651


Kontingent:

· Almindeligt medlemskab: januar – juli :275 kr.
· Medlemskab + gæst: januar til juli: 325 kr.
· Entrépris per gang: 125 kr.
· Unge under 25 år gratis

Ved hvert arrangement bydes der på et glas vin samt vand.
Franske Saloner er støttet af Frederiksbergfonden

Historien om “Den nye Triumfbue”
125 kr.